Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

Restaurant Lieffroy, Nyborg - Nu: Meget god klasse
Anbefaling: Rigtig bedømmelse

07. jul. 2017
Anmeldelsestekst: 
Glimrende mad krydret med papegøjesnak Spiste en aften i juli på Lieffroy. Restaurant-lokalet føler man sig godt tilpas i, og panorama-udsigten over Storebælt fås ikke meget bedre. Vi valgte 8-retters menuen med tilhørende vine mv. Menuen var glimrende med masser af velsmag og brug af friske råvarer. Særlig stærkt stod retten med pighvar samt retterne med dansk hummer og fransk andelever. De indledende starters ål, laks og chorizo samt brød var også helt i top. Eneste svage ret var den syltede svinekæbe med broccoli, der var for tung i forhold til årstiden. Vinmenuen var fint afstemt til retterne, men kvaliteten af vinene kunne have været højere. Stærkest stod champagne fra Tattinger og Bourgogne på ren Aligote. Klart svagest var bio-vin fra Spanien med smag af æblemost, som ikke kunne matche hummeren. Betjeningen var alt for opremsende i præsentation af mad og vin. Der manglede simpelthen det personlige værtsskab.

Anmeldt af: Brian

 

Flere Guiding Guest anmeldelser

  • Slinger Bistro, Aarhus - 
    Anbefaling: Rigtig bedømmelse

    06. mar. 2016
    Anmeldelsestekst: 
    Vi valgte den lille menu på tre retter: Rimmet kammusling, sprængt oksenakke med porrefrikassé og afsluttende med brændte græskarkerner og æblesorbet. Inden starter vi dog med tre snacks. Den lille pandekage med krabbekød er en anelse for salt, den friterede fiskekugle en anelse for tung, og det friterede kyllingskind med stenbiderrognen var begge dele og overdøvede derved den fine rogn. Den rimmede kammuling var lækker blød, og saucen komplementerede fint. Det samme kunne siges om den sprængte okse, hvor porrerne gav blød bitterhed til den umamipakkede ret. Desserten sluttede forbilledligt af med fedme fra hvid chokolade, brændte og karameliserede græskarkerner og friskhed fra sorbeten. Slinger Bistro leverer lige nøjagtig varen til prisen, men idéen om tasting menuen virker måske en anelse søgt. Til gengæld er vinkortet alene et besøg værd. Betjeningen er til mere end de ovenstående 15 point.

    Anmeldt af: Troels

     

  • Llama , København K - 
    Anbefaling: Rigtig bedømmelse

    07. dec. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    Andet besøg hos Llama med godt et års mellemrum. Som sidst stadigt fornuftigt niveau på serveringer til prisen. Vi valgte også denne gang "family style" 10 retter til deling af hele bordet. Her får man en fornuftigt sammensat menu, til en fornuftig pris. Der var gode og mindre gode indslag. Retter, der skal fremhæves, er de meget velsmagende carnitas, kammuslinger samt chokoladedessert med chilikant. Denne gang skal også fremhæves en rigtigt fornuftig service af opmærksomme tjenere. Alt kom timet tilpas indtil vi nærmede os slutningen af aftenen, hvor restauranten blev lidt mere travl og vi måtte vente lidt længe på desserten.

    Anmeldt af: Rune

     

  • Kähler Spisesalon, Aarhus - 
    Anbefaling: Rigtig bedømmelse

    21. sep. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    Mættende smørrebrød. Godt og ikke mindst flot. Den sprøde svær sammen med den pocheret kamsteg giver en moderne fortolkning af det klassiske stykke med flæskesteg. Kombinationen med rødløg giver skarphed og syre. De fleste stykker toppes med en hjemmerørt mayonnaise med forskellige smagskomponenter. Gennemført. Fint udvalg af moderne specialøl og snaps viser, at Spisesalonen formår at gøre det klassiske yderst moderne. Venlig og ikke mindst vidende betjening, der dog må kæmpe en smule på den trange plads.

    Anmeldt af: Troels

     

  • Kong Hans Kælder, København K - Nu: International mesterklasse
    Anbefaling: En klasse ned

    03. sep. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    God mad uden tvivl, dog noget dyre a la carte retter i forhold til, hvad man får for pengene. Dog ligger problemet i servicen, aldrig har jeg oplevet mere arrogant servering. Jeg havde forventet mere af en restaurant som Kong Hans.

    Anmeldt af: Dennis

     

  • Mash Aarhus, Aarhus - 
    Anbefaling: En klasse ned

    03. sep. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    Byens bedste bøffer - hvis man er heldig. Ud af de 15 besøg jeg har haft der har jeg måtte lade kødet gå ud hver 3. gang - typisk fordi det ikke er stegt korrekt. Det må man forvente når man betaler 400-500 kr for en bøf. Arrogant betjening. Tilbehør som kartofler og saucer er altid helt i top. Brødet perfekt og lunt. Dejligt interiør og centralt beliggende i byen. For dyrt i forhold til kvaliteten.

    Anmeldt af: Jens

     

  • Restaurant Koefoed, København K - 
    Anbefaling: En klasse op

    29. aug. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    Vi havde en perfekt aften. Mad - vin , hvor vi tog den opgraderede version af vinmenuen , og ikke mindst service var som man bare håber at få, men så sjældent får. At køkkenet kan sine sager, ses tydeligt af det faktum, at jeg nød af spise selleri ! Det er en sjælden kunst, da jeg normalt vil gå meget store omveje for at undgå denne grønsag. Vi vil helt sikkert vende tilbage, og kan på det varmeste anbefale dette sted til alle der vil have en skøn og rolig aften.

    Anmeldt af: Mia

     

  • Bar Central, København K - 
    Anbefaling: En klasse op

    14. aug. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    Moderne og alligevel klassisk. Den helt rigtige afbalancering. Modige fortolkninger af klassiske retter som i langt de fleste tilfælde holder. Skønt med pankofriterede frølår. Har smagt en del af de kolde anretninger og de er skønne. Kyllingesalat, hønsesalat og kartoffelmaden er absolut blandt favoritterne. Altid velanrettede og velsmagende. Chilimayoen er ligeledes et hit. Stort og godt udvalg af vine. Absolut en genganger. Kommer der igen og igen.

    Anmeldt af: Linda

     

  • , København K - 
    Anbefaling: En klasse op

    14. aug. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    Ganske enkelt fordi det drejer sig om ærligt mad uden unødvendige dikkedare. Man er altid sikker på at den sidder lige i skabet og der bliver ikke gået på kompromis med noget. Det er en oplevelse at spise hos Claus Christensen, blandt andet fordi det netop er de råvarer der er bedst på dagen, som han vælge at bruge dagens serveringer. What you see is what you get. Bedre tatar skal du lede længe efter. Min oplevelse er, at Claus laver mad, fordi han ganske enkelt ikke kan lade være, ikke fordi han er nødt til det. Han laver mad der er til at forstå og han holder fast i de gode gamle dyder. Hvor er det skønt.

    Anmeldt af: Linda

     

  • Fredensborg Store Kro, Fredensborg - 
    Anbefaling: En klasse op

    02. aug. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    En top-upplevelse! Strålande oysters med variation. Helleflundra som smalt i munnen (42 grader) med en perfect hollandaise vars milda smak harmonierade totalt. Ambitiös och hög nivå på hantverket med engagerad och intresserad service personal. Sammantaget är detta en restaurant med höga ambitioner att servera en riktig måltid på hög nivå, och är inte endast ett kemiskt laboratorium som tar hjälp av rök och skum. Mycket hög nivå på totalupplevelsen! Per Settergren

    Anmeldt af: Per

     

  • Pony, København V - Nu: Meget god klasse
    Anbefaling: Rigtig bedømmelse

    19. jul. 2015
    Anmeldelsestekst: 
    SommerPony på Bornholm besøgt til frokost. En virkelig dejlig oplevelse, omend køkkenet fremstod lidt enklere og mere "bistro" end jeg regnede med-måske netop fordi der var tale om en sommerfrokost på et sted som i den grad appelerede til andre end bare "madnørder"? En bønetallerken var på menuen - her er plads til alle. Det er nu ikke en kritik,da udførelsen af de forskellige retter var i top! Tartaren var en perfekt balance mellem god kødsmag fremhævet af peberrrodsmayo og urterne samt løgpulver/løg og crunch, som med tekstur og det urtede element fremhævede kødsmagen, frem for at drukne den som i en klassisk tartar. Svinebrystet var smørmørt og smagfuldt, og den milde hvidløgscreme og de nye løg lavet "al dente" gav masser af sommerlighed til retten, mens fedtegreverne tilførte et lækkert crunch. Desserten af skønne jordbær i selskab med frisk creme fraiche-sorbet, accentueret af flager af bagt hvidt chokolade,letbrændt marengs og sødskærm var en perfekt let og sommerlig afslutning.

    Anmeldt af: Jevgenij

     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App