Kadeaus lillebror: Bornholmsk råhygge i baglommen

Foto: Marie Louise Munkegaard
Da toprestauranten Kadeau København for knap et år siden rykkede til mindre, mere eksklusive rammer i Wildersgade 10B, flyttede den vilde lillebror Eldorado ind på den tidligere adresse i 10A. Der var dømt dogmefrit køkken, og stemningen var uformel – måske endda lidt for uformel, fortæller vores tjener; efterhånden udviklede Eldorado sig til at være mere bar end restaurant. Nu har Kadeau-folkene derfor omdøbt nabolokalet til ”Nabo” og indrettet restauranten dagligstueagtigt med gulvtæpper og lyse træborde. På hjemmesiden appelleres der til de lokale om at kigge forbi til ”Christianshavnerbornholmsk råhygge,” og det kan ske både til morgenmad, frokost og aften.
Indretningen er fint matchende til madstilen, som er enkel, nordisk og årstidsfokuseret. På en efterårsaften er det således helt på sin plads at starte med en urtet/fed appetizer af oksebouillon med estragonolie og oksefedt, som giver varme til krop og sjæl. Appetizer nummer to er dehydreret rødbede med revet oksefedt og gær, en sensationel umamibombe som kickstarter af måltidet.
Og således går det sikkert slag i slag. Vores tjenere er voksne og velinformerede, også om vinene, som i tråd med konceptet gerne er svovlfattige. Vi får Jura-hvid lavet på savagnin og andre lokale druer til forretterne, og med god syre og let oxidation er den et oplagt valg til madens syrlige og umamirige smagsprofil. Blandt andet matcher den glimrende til en enkel men raffineret ret af al dente blæksprutte med søde grillede rødbeder, syrlig yoghurt og friske citrusurter.
Tataren skal selvfølgelig også prøves, og den er en pleaser. Grofthakket kød med god smag og struktur følges med syrlige grønne tomater og østersmayo, som binder retten fint sammen med fedme og en bitter/salt tone. En gigantisk og uelegant dessert af lidt for sej marengs, sjusket tilsmagt flødeskum og syltede kirsebær, som savner sødme, er en ommer.
Men ellers er køkkenet hele vejen igennem fintunet og umiskendelig kadeausk – en prismæssigt overkommelig hverdagsversion af sin berømte storebror, en vaskeægte ”baglomme” og en klar anbefaling værd.