Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

Ny anmeldelse: Sarfalik er Grønlands bedste restaurant

Ny anmeldelse: Sarfalik er Grønlands bedste restaurant
24. nov. 2016

Fra sin smukke udsigtspost på toppen af Hotel Hans Egede i downtown Nuuk præsterer Sarfalik p.t. Grønlands bedste måltidsoplevelse. I både råvarevalg og tilberedning formår køkkenchef Björn Johansson at demonstrere øens kulinariske potentiale i et formsprog mellem nynordisk og klassisk dansk/fransk - uden at fremmedgøre lokalgourmanderne og de sagesløse hotelgæster med unødigt mange eksperimenter.

Johansson holder sig på den sikre side, og det samme gør resten af restauranten, der med sine tunge vinglas, broderede duge og farvestrålende gulvtæppe fremstår lige så traditionel som vinkortet. "Noget for enhver smag" hedder vinudvalgets oplæg i den flotte 12-sidede folder, der udgør menukortet, og listen er meget forudsigelig og lidt for gammeldags til at kunne følge med madens gastronomiske antrit.

Vi springer på 6-rettersmenuen, der indledes med en amuse af cremet agurkesuppe over en aromatisk puré af kvan og hvidløg. Pæn starter til en behageligt sprød Pfalz-riesling fra Knipser, som Sarfaliks unge og noget usikre tjener præsenterer med lidt for meget faktavrøvl, hvilket er et gennemgående problem på aftenen.

Men det kompromitterer hverken den rare stemning i lokalet eller vores enorme glæde ved anden ret på menuen, der i al sin enkelthed er hele rejsen værd: Røg fra lyng og sortbær giver en ekstremt delikat og naturlig røgsmag til en mager laks, garneret med æbleparisienner, ørredrogn og en mild peberrodscreme, som er perfekt matchet til en Langhe-hvidvin, hvis sauvignonkomponents grønne og flintede aromaer finder fisken i smagsmæssig englelyd.

En modig komposition af estragonblade, gelé af løvstikke og carpaccio og flødeis af grønne og røde rabarber med revet lakrids i fine flager udgør den lækre afslutning på menuen og på årets bedste grønlandske restaurantbesøg.

 

Mere restaurantnyt

  • KØBENHAVN: Vin og velsmag (ny)

    KØBENHAVN: Vin og velsmag (ny)

    Engagementet lyser ud af stedet og dets ejere. Midt på Vesterbro har tre fagskarpe "drenge": Patrick, Johann og Andreas, som de præsenterer sig, etableret en vinbar med dagens 5-rettersmenu, man kan plukke af. Lokalet ligner en meget rustik dagligstue hos en Vesterbro-designer.


     

  • RØNDE: Gennemført vegetarisk velsmag (ny)

    RØNDE: Gennemført vegetarisk velsmag (ny)

    Midt i Nationalpark Mols Bjerge ligger økolandsbyen Friland, der siden 2016 også har huset den vegetariske gourmetrestaurant Moment. Køkkenchefen hedder fra i år René Warn, og med en fortid på bl.a. Kommandanten i København er der dømt alt andet end simple salater.


     

  • HJØRRING: Ti års greatest hits hitter

    HJØRRING: Ti års greatest hits hitter

    Der er ingen tegn på metaltræthed efter ti år i toppen af Vendsyssels gastronomiske univers på bryggeriet i Hjørring. Køkkenets kreationer er alle en pincetpræcis og velovervejet æstetisk komposition med teknisk sikkerhed i tilberedning og tilsmagning, og betjeningen følger det høje faglige niveau.


     

  • NY PARTNER: Velkommen til Cacao Barry

    NY PARTNER: Velkommen til Cacao Barry

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Cacao Barry som ny partner for White Guide.


     

  • KØBENHAVN: Oldschool værtskab hos far og mor

    KØBENHAVN: Oldschool værtskab hos far og mor

    .

    Restaurationen

      MEGET GOD KLASSE

    Møntergade 19, 1116 København K
    +45 33 14 94 95
    restaurationen.dk

    Glem alt om skum, støv og levende rejer og læn dig i stedet tilbage i brede stole og nyd det klassiske fransk-danske køkken hos det underspillede powercouple, Lisbeth og Bo Jacobsen. De har drevet restaurant sammen i over 25 år, og vi føler næsten, vi er hjemme hos dem privat – så meget gør de ud af at gøre gæsterne tilpasse. Dét er ægte værtskab, og sådan burde det være alle steder.


     

  • KØBENHAVN: Italien på Nørrebro (ny)

    KØBENHAVN: Italien på Nørrebro (ny)

    Midt i Nørrebrogades globale smeltedigel ligger en ægte italiensk oase. Bag stedet står to af pigerne fra det hedengangne ”Pop – et spiseri”, Rikke Kolding Pedersen og Nina Krysiza Sørensen, samt sommelieren Luna Hjerming. Hun står for udvælgelse af stedets vine, leverer god rådgivning og ikke mindst hygge om gæsterne, så alle føler sig hjemme.


     

  • SILKEBORG: Nærvær og nænsom råvarehåndtering

    SILKEBORG: Nærvær og nænsom råvarehåndtering

    I over 20 år har Rikke Brockstedt og gemal Kristian Evensen-Smidt drevet Restaurant Karoline Amalie i Virklund ved Silkeborg. Selvom et kvart århundrede er lang tid at skulle oppebære et konstant højt niveau, kan vi konstatere, at restauranten stadig er i særklasse.


     

  • KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

    KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

    En væg af mos giver stemning og lyddæmpning i lille restaurant Mes, som ejes af kok Mads Rye Magnusson. Med baggrund fra bl.a. Falsled Kro og Geranium må han siges at kunne sit kram.

    Her serveres betalelig gourmetmad med vine næsten udelukkende fra Jura og Tyskland, både naturvine og mere klassiske. Stemningen er uformel med høj elektronisk musik, enkle sorte borde og rå lyspærer hængende fra loftet.


     

  • KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    Det er først og fremmest som cocktailbar, at Salon 39 har sin claim to fame, og det er velfortjent. Gode råvarer, godt håndværk og behagelig, præcis betjening kendetegner stedet, men ikke kun når det kommer til de våde varer. Man kan også spise aldeles udmærket før, efter eller imens, man slår sig løs på drinkskortet.


     

  • GLOSTRUP: Glæder og skuffelser på Vestegnen (ny)

    GLOSTRUP: Glæder og skuffelser på Vestegnen (ny)

    For 25 år siden rykkede første Bocuse d’Or-vinder, Jan Pedersen (han vandt for sin fiskeret), med La Cocotte ind i Glostrup Parkhotel. Pedersen er videre for længst, men for nylig har den historiske restaurant fået en makeover i millionklassen. Resultatet er smukt og komfortabelt, og i de nydelige lokaler får man i dag venlig og nærværende betjening og flot anrettet mad.


     

Køb White Guide Dagmar iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App