Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.
White Guide får nyt pointsystem: Originalerne skal frem i lyset

White Guide får nyt pointsystem: Originalerne skal frem i lyset

12. nov. 2015

WHITE GUIDE: Som Nordens største restaurantguide er det naturligt for os hele tiden at holde os på tæerne, så vi ikke mister vores relevans. Derfor opdaterer vi nu vores pointsystem, så det bedre afspejler den gastronomiske virkelighed anno 2015.

Vores vigtigste opgave som restaurantguide er at lede restaurantgæster hen til de mest interessante spisesteder. Dem er der rigtig mange af i Danmark. Men hvis alle fulgte den slagne vej, ville restaurantscenen ikke være så interessant, som den er i dag. Originalerne, innovatørerne, de, som tør gå imod strømmen, er dem, som skaber fremdrift og gør, at vores land nu er ét, mange rejser til for at spise. Det gavner turismen. Og ikke mindst er det til stor fordel for os, som bor her.

Det har altid været en af White Guides kerneværdier at støtte op om de restauranter, som følger med tiden og flytter grænserne for gastronomien. Men det stiller krav til os om at gøre det samme. Derfor opdaterer vi nu vores pointsystem, så det i højere grad honorerer originalitet.

Her er de væsentligste ændringer i pointsystemet
- Max point i alt: 100

1. Mad (max 40 point). Madens kvalitet har altid været det, som vægtes højest i White Guides bedømmelse, og det vil der ikke blive lavet om på. Vi giver som tidligere 40 point for maden. 10 af disse gives nu for restaurantens særlige kulinariske fokus, originalitet, personlighed og karakter. Til gengæld vægter vi menubredde og mange valgmuligheder mindre.

2. Drikkevarer (max 20 point). Vi honorerer naturligvis stadig en høj kvalitet i drikkevareudvalget. Men det kan ligeså vel være en gennemtænkt øl- eller alkoholfri menu, som det kan være en lang, klassisk vinliste. Det interessante er, om drikkevareudvalget er velgennemtænkt og spiller sammen med det øvrige koncept.

3. Service (max 20 point). Vi har fjernet 5 point fra servicekategorien, og maxpoint gives i dag kun til restauranter, som udover perfekt service bidrager med originalitet. Professionel service er naturligvis essentiel for en god oplevelse, men betjeningens rolle er i stigende grad at være medskabende for restaurantens rare stemning.

4. Miljø og stemning (max 20 point). Tidligere gav vi 15 point for miljø og stemning. I dag giver vi 5 point ekstra for at understrege, at stemningen er en meget væsentlig del af den samlede oplevelse. Som altid vurderer vi såvel arkitektur, interiør og borddækning som ydre omgivelser. Men lige så tungt vægter den stemning, som personalet og stedets andre gæster bidrager med.

Det nye pointsystem er netop trådt i kraft og vil blive anvendt ved alle nye anmeldelser i White Guide Danmark og White Guide Sverige. Se en mere udførlig beskrivelse af White Guides pointsystem her.

 

Mere restaurantnyt

  • Efteråret hos White Guide

    Efteråret hos White Guide

    Sommeren går på hæld, og White Guide er tilbage i sadlen med et mål om at skabe en endnu bedre guide til Danmarks bedste restauranter i 2015. Samtidig skal dette års guide gerne hjælpe endnu flere gastronomisk interesserede danskere til at orientere sig i vores kulinariske landskab anno 2014.


     

  • Mindre madspild på danske restauranter

    Mindre madspild på danske restauranter

    Ny privat mærkningsordning certificerer danske restauranter og hotellers fokus på madspild og genanvendelse. Bag ordningen står bevægelsen Stop Spild Af Mad og en række muskuløse samarbejdspartnere. I en pressemeddelelse skriver initiativtagerne, at 45 % af danskerne lægger vægt på madspild, når de vælger restaurant.


     

  • Medieomtale af White Guide 2014

    Medieomtale af White Guide 2014

    Lanceringen af White Guide 2014 gik ikke ubemærket hen. Opmærksomheden har været overvældende, og dækningen på tværs af tv, radio, dagblade, fagmedier, specialmagasiner, madblogs og andre webudgivelser har med et ord været imponerende. Her er de 120 klip, vi selv har fundet, listet med dato, medie og overskrift + link, hvor det er muligt.


     

  • Noma er Årets restaurant 2014

    Noma er Årets restaurant 2014

    200 fremmødte journalister og nominerede restaurantfolk slubrede champagne og applauderede de 9 prisvindere, da lanceringen af White Guide 2014 i går eftermiddag løb af stablen i Carlsbergs smukke museum i Valby. Her er listen med dagens vindere.
     

    Årets restaurant | Noma


     

  • Lancering af White Guide 2014

    Lancering af White Guide 2014

    250 journalister og nominerede restaurantfolk deltager den 24. april i lancering afWhite Guide, som foregår i smukke lokaler hos Carlsberg i København. Fra kl. 18 er prisvinderne offentlige, og guiden frigives til alverden!

    Dagens program
    16.00 Bobler, øl, vin, snacks, ost, kaffe og chokolade (se menuen nedenfor)
    16.30 Velkommen ved Søren Grunnet Løvenlund, direktør for White Guide Danmark
    16.35 Sådan arbejder White Guide ved projektleder Lena Ilkjær
    16.45 White Guide uddeler priser i kategorierne:


     

  • Fotos i White Guide 2014

    Fotos i White Guide 2014

    Billederne i White Guide 2014 og her på sitet er primært taget af to drevne fotografer, nemlig aarhusianske Ib Sørensen, der er tidligere redaktør på Vinmagasinet og i dag fungerer som freelancefotograf, og københavnske Columbus Leth, der er specialiseret i mad- og portrætfoto, og som i 2013 vandt mad+medier-prisen i kategorien madfotografi.


     

  • Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    24. april 2014 udkommer White Guide Danmark med anmeldelser af 260 restauranter over hele landet. Vinderne af White Guides otte særlige priser og udmærkelser afsløres i guiden. Blandt i alt 22 nominerede restauranter findes de næsten selvskrevne københavnerrestauranter som noma, Geranium og Studio, men også de bedste provinssteder fra både land og by, fx Restaurant Et, Can Blau og Frederikshøj i Aarhus og Henne Kirkeby Kro i Henne, Restaurant Pasfall i Odense og Restaurant Mest i Aalborg.


     

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App